|
|
Profil | | | MILLIAN er et nyt skomærke på det danske marked. Det er italiensk design, hvor det rå møder det feminine. Støvlerne er lavet af blødt kalveskind, og er produceret i Italien af få udvalgte leverandører. MILLIAN er høj kvalitet og lækre detaljer, og det er helt sikkert et mærke, som den modebevidste kvinde vil holde øje med. MILLIAN går ikke på kompromis med kvalitet, design og pasform, selvom priserne ligger langt under priserne på tilsvarende mærker. Man kan spare op til 50%, fordi forhandlerleddet springes over. Mærket forhandles derfor kun via vores webshop, vores lille butik i Vejle eller gennem homeparties. Vores kollektion er lille, så derfor får du et produkt, som kun få er i besiddelse af. I front for MILLIAN står Gitte Madsen og Lene Jakobsen, der begge altid har haft fingeren på pulsen indenfor modeverdenen. Man kan sige meget om os som personer og vores baggrunde, men i bund og grund handler det om, at vi gerne vil dele nogle unikke ting med alle I andre. Samtidig er det også ønsket om at sælge noget, som ikke findes på hvert eneste gadehjørne. MILLIAN er vores eget mærke. Produkterne bliver indkøbt på messer i Italien, hvor vi sammen med vores leverandører bestemmer detaljer som farver, hælhøjder, hæltykkelser, spænder, pynt mm. Dvs. selve pasformen er lavet på forhånd af nogle af de dygtigste på området. Italienerne er stadig nogle af de bedste i verden til at fremstille fodtøj, og derfor er kvalitet, design og pasform helt i top. MILLIAN lancerer to kollektioner om året – en vinterkollektion i sept/okt. og en sommerkollektion i marts/april. | | |  | |
|
|
|
|